..."afslappende nydelse - ha-ha - at sidde sesshin..." Ja, der er noget dér, som jeg stadig må arbejde med. -- 45min kan jeg klare-- op til en time gør det rigtig nas 
. Men at synke ned i smerten og prøve at acceptere den, det hjælper. Også til at holde fokus til sidst i meditationen
Jeg ville gerne prøve at arbejde med det til sesshin i februar 12 - er dog lidt betænkelig mht om jeg kan klare det... Ligger lige nu med en kold lungebetændelse, og føler mig rigtig godt kørt over af en damptromle - så det er næppe det rette tidspunkt at træffe beslutning om sesshin... 
Godt nytår !
Godt nytår - og god bedring!
Jeg tror, at det er vigtigt, at man kommer til sesshin åbent og uden forbehold. Så løses de andre ting nærmest af sig selv.
Smerte er dog flere ting. Smerte, forårsaget af, at man er ved at gøre ægte skade på sig selv, ville være uhensigtsmæssig og skal reageres på, mens smerte, forårsaget af noget uvant, kan man ligesom bare hvile i.
Denko plejer at sige, at vores kroppe lærer af hinandens - og det gør, at den enkeltes sidning ligesom støtter alle andres. Her må man gerne skifte mellem zafu (og alle siddestillinger: burma, lotus-udgaverne, seiza), seiza bænke, stol/taburet, da det vigtigste er, at man finder den mest stabile måde at sidde på. Til syvende og sidst, virker det som om, at folk, uden handikap, ender med at sidde på en zafu, men for nogle, er det først efter flere sesshin.
På det sidste, har vi haft besøg af folk, som er helt "nye" til zazen, men som har et stort behov for at sidde. De bliver glade over at høre, at man gerne må justere stillingen, når det føles nødvendigt, eller lave gående/stående meditation. Det viser sig, at de plejer at kunne sidde helt igennem - og bliver meget overrasket over, at de har siddet 45-60 minutter. Selvfølgelig er sesshin noget andet, fordi den varer flere dage...
Et af de - for mig - overraskende hindringer for nogle er, at man ikke må sam-tale.
