Linkede begivenheder

  • Åbent kloster: Fredag d. 30 Apr, 2010 - Søndag d. 23 Maj, 2010

Forfatter Emne: Åbent kloster  (Læst 893 gange)

Offline denko

  • Rinzai zen præst og Dharma arving
  • Administrator
  • Sr. Member
  • *****
  • Indlæg: 300
    • Vis profil
    • Egely Kloster
Åbent kloster
« Dato: Mandag d. 11 Jan, 2010, 16:14:35 »
Under et åbent klosterophold fra 30.april - 23. maj får du en smag af klosterlivet og zentræning. Her er der fokus på at forene zazen meditationspraksis med dagligdagens aktiviteter og gøremål.

Du er velkommen i en periode på 1 døgn - hele perioden.


Under et åbent klosterophold træner du årvågenhed og gavmildhed mens du bidrager med at foretage det arbejde, som gør det muligt for Egely Kloster at eksistere og gro. Dit bidrag af tid og arbejde gør det også muligt for klostret at minimere sine omkostninger og tilbyde sine programmer så billigt som muligt.

Du er velkommen til at aftale et åbent klosterophold af den varighed, som passer dig, ved at indsende en ansøgning fra vores hjemmeside. For at kunne gennemføre et åbent klosterophold skal du kunne arbejde selvsændigt, i overensstemmelse med de instruktioner, du får og i stilhed. Hvis du bliver nødt til at aflyse eller rykke dit ophold, bedes du kontakte os hurtigst muligt, da vi lægger vores arbejdsplaner ud fra, hvor mange har taget ophold.

Når du deltager i et åbent klosterophold, forudsættes der deltagelse i alle aktiviteter.

Et typisk program ser sådan ud:

Tirsdag
7:00 Zazen
7:30 Morgenmad
9-12:00 Samu
12:30 Måltid
14-16:30 Samu
17:00 Måltid
19-20:45 Zazen

Onsdag - Lørdag
6:00 Kort morgenceremoni, zazen
7:30 Morgenmad
9-12:00 Samu
12:30 Måltid
14-16:30 Samu
17:00 Mïåltid
19-20:45 Zazen

Søndag
6:00 Kort morgenceremoni, zazen
7:30 Morgenmad
9-12:00 Samu
12:30 Måltid
Fri

Mandag
8:30 Morgenmad
Fri
17:30 Aftensmåltid

Samu, arbejdspraksis eller "en aktivering af zazen", kan f.x. beså af madlavning, syning, havearbejde, byggeopgaver, ved et skrivebord m.m.

Medbring:
  • egnet siddetøj. Hvis du ikke har en meditationskjortel, brug løs beklædning i dæmpede farver. Hverken korte bukser eller korte ærmer er tilladt i zendoen;
  • udesko, som let og hurtigt kan tages på og af;
  • sovepose, lagen, eventuelle tæpper, håndklæder, toiletsager o.l.;
  • vækkeur;
  • evt. lommelygte;
  • arbejdstøj og -sko, regntøj.
Vi gør opmærksom på, at zendobygningen, inkl. toilet og vaskerum, ikke er opvarmet. Indesko kan bruges i zendobygningen men ikke i zendoen.

Overnatning foregår på madrasser på gulvet, enten oppe på det dertil indrettet høloft eller ind i zendoen. Man må også gerne slå telt op. Der er tillige plads i campingvognen, som reserveres til gæster med specielle behov.

Spisning foregår ved formelle måltider, som alle er vegetariske.

Fortæl evt. familie, venner og bekendte at, du vil være afskåret fra omverdenen under dit ophold; du har ikke tilladelse til at bruge telefoner eller anden form for kommunikation udadtil udenfor pauserne. I nødstilfælde ville dine nærmeste altid kunne kontakte dig på klostrets fastnettelefon, 49210229, hvortil der er tilkoblet en telefonsvarer.

Du får mulighed for at komme til dokusan under dit ophold, såfremt du bliver Denko Roshis elev. Dokusan er det private "interview" mellem en Zen elev og hans/hendes mester. Det er et vigtigt element i Zen træning, som giver mesteren mulighed for at vejlede eleven personligt og giver eleven mulighed for at demonstrere sin forståelse. Dokusan er forbeholdt Denko Roshis elever, som formaliserer forholdet i et ceremoni, som hedder "shoken". Under shoken anmoder den kommende elev Denko Roshi om at blive acceperet som elev og overrækker en hvid konvolut med en donation, "røgelsespenge" (vi foreslår et beløb på kr. 50 - 5.000, i pæne sedler). Det er dog ikke en forudsætning at gå til dokusan for at være her!

 
Vi beder om en donation til klostret, som i det mindste dækker udgifterne ved dit ophold. Men hvis du har økonomiske problemer, finder vi en løsning!
 
http://egelykloster.dk/aktiviteter
« Senest Redigeret: Tirsdag d. 09 Mar, 2010, 17:04:43 af denko »

Offline Mugen

  • Administrator
  • Jr. Member
  • *****
  • Indlæg: 56
  • unsui, zen-munk
    • Vis profil
    • Egely Kloster
Sv: Åbent kloster
« Svar #1 Dato: Fredag d. 30 Apr, 2010, 14:50:55 »
Send en ansøgning via Egely Klosters hjemmeside, hvis du gerne vil komme!