Dog har kvantefysikken forsøgt at besvare nogle af disse gamle filosofiske spørgsmål:
"For det første er det mest interessante synspunkt ideen om ubestemthedsprincippet; udførelse af en observation påvirker fænomenet. Det har altid været kendt, at udførelse af observationer påvirker et fænomen, men pointen er, at virkningen ikke kan ignoreres, minimeres eller formindskes vilkårligt ved at omarrangere apparaturet. Når vi ser efter et bestemt fænomen, kan vi ikke undgå at forstyrre det på en vis minimal måde og forstyrrelsen er nødvendig for synspunktets konsistens. Observatøren var sommetider vigtig i prækvantefysik, men kun i triviel forstand. Man har rejst spørgsmålet: hvis et træ falder i en skov og der ikke er nogen til stede til at høre det, laver det så en støj? Et virkeligt træ der falder i en virkelig skov laver en lyd, selvfølgelig, selv om der ingen er. Selv om der ikke er nogen til stede til at høre det, efterlades der andre spor. Lyden vil ryste nogle blade og hvis vi var omhyggelige nok kunne vi måske finde et sted, hvor en torn havde gnedet mod et blad og lavet en lille rids, som ikke kunne forklares medmindre vi antog, at bladet vibrerede. Så i en vis forstand ville vi være nødt til at indrømme, at der laves en lyd. Vi kunne spørge: Var der en sansning af lyd? Nej, sansninger har at gøre, antageligt, med bevidsthed. Og om myrer er bevidste og om der var myrer i skoven, eller om træet var bevidst, ved vi ikke. Lad os efterlade spørgsmålet i den form."
citat Fysiker Richard Feynman
Så: Sjove filosofiske tankespind, men vist nok ikke så meget med buddhisme at gøre
