Jeg står ofte i "skærsilden" mellem zen og theravada, idet jeg hører Denkos kursus intenst i det ene øre og min theravada-veninde i det andet øre. Dette kan i sig selv være en frustation, når man forsøger at få en intellektuel forståelse af tingene, men det er også en ressource at få vendt tingene fra flere vinkler. Noget der går min veninde meget på i det jeg fortæller om zen er at hun synes man "genopfinder" buddhismen og ignorerer Buddhas ord. Det at man ikke ligger vægt på teksterne og reglerne fra suttaerne, som Buddhaen har givet os, gør at hun står helt af. Til dels kan jeg godt se hendes pointe. Den 8-foldige vej forsvinder lidt, når man ophøjer direkte oplevelse i meditationen, som den eneste vej til opvågning. Buddhaen satte sig rigtig nok ned og blev siddende til han fandt hvad han ledte efter, men han havde jo også trænet og læst i mange, mange år inden da. Og historien om at han satte sig ned og blev siddende under Bodhi-træet er jo også blot en 2.håndsviden, som vel lige så vel som al anden buddhistisk tekst, kan være blevet fordrejet?
