Døden

[Rune]

Jeg har lige et spørgsmål vedr. den kære død

Jeg sad engang for år tilbage, og talte med min kære mormor om livet og døden.

Hun spurgte mig om jeg troede, at hun havde et liv i vente efter døden. Jeg kan egentlig ikke huske hvad jeg svarede, men hvad vil egentligt være et godt buddhistisk svar til et sådan spørgsmål?

Her tænker jeg på, hvis spørgsmålet bliver stillet af en person, som aldrig har mediteret eller er opvågnet?

Er det lige ud af posen: "Desværre Mormor Karen, du findes faktisk ikke, så din lampe slukker snart" eller....??

Mvh Rune

[Vindruen]

Jeg har lige et spørgsmål vedr. den kære død

Jeg sad engang for år tilbage, og talte med min kære mormor om livet og døden.

Hun spurgte mig om jeg troede, at hun havde et liv i vente efter døden. Jeg kan egentlig ikke huske hvad jeg svarede, men hvad vil egentligt være et godt buddhistisk svar til et sådan spørgsmål?

Her tænker jeg på, hvis spørgsmålet bliver stillet af en person, som aldrig har mediteret eller er opvågnet?

Er det lige ud af posen: "Desværre Mormor Karen, du findes faktisk ikke, så din lampe slukker snart" eller....??

Mvh Rune

Hvad med: Hvad tror du selv? Ofte er et sådant spørgsmål i virkeligheden en trang til at tale om de tanker og følelser personen selv har...efter min erfaring. Hvis personen insisterer på et svar fra dig, så ville jeg måske forsøge mig med noget i retning af: Jeg tror på din energi og dit indtryk vil fortsætte i denne verden.

[denko]

Jeg har lige et spørgsmål vedr. den kære død

Jeg sad engang for år tilbage, og talte med min kære mormor om livet og døden.

Hun spurgte mig om jeg troede, at hun havde et liv i vente efter døden. Jeg kan egentlig ikke huske hvad jeg svarede, men hvad vil egentligt være et godt buddhistisk svar til et sådan spørgsmål?

Her tænker jeg på, hvis spørgsmålet bliver stillet af en person, som aldrig har mediteret eller er opvågnet?

Er det lige ud af posen: "Desværre Mormor Karen, du findes faktisk ikke, så din lampe slukker snart" eller....??

Mvh Rune

Et sådant svar afhænger ganske meget af situationen og personen, så jeg vil afholde mig fra at give et generelt svar.

Men svar kan jo bygge på det faktum, at vi alle er for-frelst, så frygt er unødig. Frygten er altid enten frygt for det ukendte eller frygt for at miste kontrol ('ego'-død).

Og 'findes altså ikke'? Det er du jo selv, Rune, ikke enig i! Vel?

[Rune]

Tak for svarene

Ja, jeg mener da også at jeg findes, da jeg lige nu sidder og taster løs på min computer. Men kan forstå (teoretisk) at JEG ikke findes. Og havd det så er der findes, ved jeg ikke et klap om...

Jeg må vist snart på Kloster-besøg