Hej
Jeg vil bare dele en oplevelse med jer. Som jeg har skrevet i min præsentationstråd, så har jeg en kærlighed til theravada. Jeg tog ud til munkene i Dragør igår og det var en dejlig oplevelse. Først arrangerede jeg den mad jeg havde taget med til dem og overrakte det til "hoved-munken". Det foregik sådan at jeg skulle stille fadene på et stykke klæde, som han lagde på bordet og så hev han i klædet og så var maden givet til dem. De må jo ikke tage noget der ikke konkret er givet. Så spiste munkene (der var 5) mens jeg og et par andre ventede udenfor. Da munkene havde spist, måtte vi gå ind og spise. Bagefter kunne vi tage te og kaffe osv. "Hoved-munken" kom så hen og spurgte om vi skulle tale sammen. Vi gik ind i et rum/bibliotek og snakkede. Hans øjne var tryllebindende. Så dybe og vise. Jeg spurgte ham om forskellige ting og bl.a. også om mahayana og hans holdning til forskellige måder at gribe dharmaen an på. Min kæphest har længe været at der ikke er forskel. At det er den samme virkelighed vi snakker om og at enhver splid bunder i ord, begreber og misforståelser. Til min store glæde var han enig og sagde at vi har hele dharmaen indeni og blot behøver at se efter. Han sagde: We are conditioned every day by living, we don´t need the suttas to awaken, but the suttas can help us understand.
Jeg ville dele dette med jer, da jeg blev så overmåde glad over at denne meget vise og respekterede theravada-munk, bekræftede mig i at der ikke er nogen konflikt mellem zen og theravada. Det ER den samme virkelighed, den samme dhamma og der er INGEN konflikt. Jeg kan med ro i sindet fortsætte min zenavada-praksis
