Er der nogen der har erfaringer med at separere teori og praksis, på den måde forstået at praktisere zen og samtidig have interessen for diverse teoretiske tilgange som en "hobby" ved siden af puden?
Jeg oplever mere og mere at teori og praksis er to vidt forskellige ting, som ikke behøver påvirke hinanden. På den anden side ved jeg at Denko siger man blot skaber endnu en "delusion" ved at studere teorien med sit dualistiske intellekt og dermed skaber flere hindringer i sin praksis. Nogen inputs?